Hvordan forlader man et voldeligt forhold?

Det er ikke nemt at gå fra et voldeligt parforhold. Volden er ikke pludseligt opstået fra den ene dag til den anden, men har stille og roligt taget en stadig større plads i parforholdet. Mange, der har forladt et voldeligt forhold, kan i tilbageblik se, at de gradvist har fundet sig i mere og mere, som de havde forsvoret, de aldrig kunne være en del af.

Voldelige forhold har typisk nogle fællestræk. Oftest er forholdet startet ud med en stor og stormende forelskelse. Det er en kærlighed udover det sædvanlige og med en stor følelse af at blive mødt, set og have fundet sin eneste ene.

Voldsspiralen

Voldelige forhold kan følge en struktur, der kan kaldes voldsspiralen. Først er der en honeymoon-fase, med masser af kærlighedserklæringer.

Fra start er der ofte en samtale om fælles fremtid. Fascinationen af voldsudøveren er ofte stor og idealiserende.

Vejen til volden

Vejen til volden starter i den lykkelige forelskelsesfase og begynder derfra at bevæge sig mod volden. Volden kan være fysisk, skub, slag, spark, kvælertag. Oftest starter den dog med psykisk vold, eventuel også seksuel vold.

Psykisk vold

Psykisk vold kan være meget subtil. Den begynder ofte i det små. Derfor er den - især i begyndelsen - også svær at sætte fingeren på og kalde ved rette navn.

Ud af det blå kan der komme spidse bemærkninger, irettesættelser, ignorering. Det kan skabe forvirring om virkelighedsopfattelsen.

Den voldsudsatte kan have tilbøjelighed til at afskrive det som at partneren har en dårlig dag eller ikke mente noget med det. Det står nemlig i kontrast til den store forelskelse og de kærlige ord.

Det bliver til psykisk vold, når det er et gentagende mønster henover lang tid. Den voldsudsatte kan forsvare sin partner overfor venner og familie og begynder måske i stadig højere grad at trække sig fra dem for at undgå at tage sin partner i forsvar.

Isolering

Det er en del af voldens natur, at den voldsudsatte isoleres. Måske får hun direkte besked om ikke at være sammen med venner og familie. Måske skal der aflægges rapport efter sociale aktiviteter og det kan være, at hun forbydes at se nogle bestemte venner.

Nogle gange begynder den voldsudsatte selv at trække sig fra venner og familie for ikke at gøre sin partner sur og jaloux. Det kan også ske, at venner og familie trækker sig for den voldsudsatte, selvom det netop er der, hvor der er mest brug for støtte.

Normalisering

Når volden sker gradvist, forskydes normalitetsbegrebet også gradvist. Det kan flytte sig til et punkt hvor man ikke kan genkende sig selv. Normaliseringen gør, at det er sværere at skelne mellem sundt og usundt og se, at det er et voldeligt forhold.

Voldens cyklus

Det bliver svært at komme ud af et voldeligt forhold, når der er sket en etablering og normalisering af psykisk vold.

Tiltagende spænding - voldsudbrud - forsoning

Derefter følger en cyklus, der starter med, at stemningen tiltagende bliver dårligere. Den voldsudøvende har hyppigere humørsvingninger, kan true, anklage, ydmyge.

I takt med at stemningen i hjemmet bliver mere anspændt, forsøger den voldsudsatte at tilpasse sig, glatte ud og er eftergivende. Der gås på æggeskaller for at forsøge at undgå det uundgåelige - et voldsudbrud.

Den fortættede stemning eskalerer til et voldsudbrud - det kan fx være fysisk vold eller det kan være en voldsom overfusning eller ødelæggelse af ting. Måske siger den voldsudøvende også, at det er den voldsudsatte egen skyld. Hun kunne bare lade være med at provokere, gøre som der blev sagt, etc. Derefter angrer den voldsudøvende, der lover ikke at gøre det igen og man forsones.

Den spændte stemning kan til tider blive så intens, at den voldsudsatte ønsker et voldsudbrud, alene for at lette presset på den tunge stemning.

Cyklussen er så velkendt, at man ved, at der efter udbruddet kommer ro på og en behageligere stemning i hjemmet. Det minder lidt om honeymoon-stemningen.

Skyld, skam, fortrængning

I et voldeligt forhold er der både skyld, skam og fortrængning. Det kan føles meget skamfuldt at være endt i et voldeligt forhold. Det passer ikke ind til selvbilledet og i resten af den voldsudsattes identitet. Man kan sagtens være en ressourcefuld karrierekvinde med mange sunde relationer og samtidig leve i et voldeligt forhold. Det bringer skamfølelser, at man er indgået i et parforhold, der er endt med vold.

I et voldeligt forhold er det en del af den psykiske vold at give skyld til den voldsudsatte. Det er deres egen skyld, at der må skældes ud, at voldudøveren blev nødt til at være fysisk, flirte med andre, ødelægge ting.

Den voldsudsatte kan også føle skyld over ikke at kunne finde ud af at være god nok, finde ud af at være i et forhold, gøre sin partner tilfreds.

Når man forlader et voldeligt forhold bliver det tydeligt, hvor meget af volden, der er fortrængt. Episoder, der er gemt væk, men pludselig kommer frem igen. Fortrængningen sker dels for at kunne være i det, dels fordi honeymoon-fasen står som den gode periode, som også har fandtes, og som den voldsudsatte hele tiden længes mod. Det gør, at mængden af de voldelige episoder fortrænges.

Hvordan forlades et voldeligt forhold?

Det er muligt at forlade et voldeligt forhold, selvom det kan være svært. Det kan være, at den voldsudøvende opsøger en, enten fysisk eller gennem sms og opkald. Det kan i yderste konsekvens være, at man skal bo på krisecenter i en periode.

Erkendelsen af, at det er sket er første skridt mod at forlade et voldeligt forhold. Det kan være smertefuldt at erkende, at det voldelige forhold rent faktisk er sket, men først når vi erkender det, kan vi ændre det.

Derefter starter et arbejde med at rette fokus mod sig selv i stedet for mod voldsudøveren, hvor fokus sandsynligvis har været længe.

Det er nedbrydende at leve i et voldeligt forhold og derfor skal man finde sig selv igen. Hvem er jeg uden det voldelige parforhold? Hvad er mine behov? Hvortil går mine grænser?

Det sætter følelsesmæssige spor at leve i et voldeligt parforhold. Derfor vil der oftest også komme spørgsmål som, hvordan kunne jeg lade det ske? Der kan være brug for at tale om det, læse om dynamikkerne ved et voldeligt forhold for forstå, hvordan det kunne ende, hvor det gjorde. Vi har også et blik på, hvordan et sundt og godt parforhold skal være.

I samtaleterapi kigger vi på din historie, og du bliver klogere på, hvorfor du handlede og reagerede som du gjorde. Vi ser de større mønstre og du bliver klogere på dig selv, dine styrker og dine ressourcer. Vi genopbygger din selvfølelse og evne grænsesætning i takt med, at du bliver klogere på, hvad du vil være med til og ikke være med til i et parforhold.