Om at gå i parterapi

At gå i parterapi er hårdt. Hjertet er måske på vrangen og ude på tøjet. Nervøsitet over, hvad der bliver sagt, skal siges og hvor terapien bringer parforholdet hen.

Man kommer som regel, fordi noget er svært, og der er brug for hjælp udefra. Man er et sted, hvor man ikke længere har den kontakt med sin partner som man ønsker. Man er måske blevet misforstået og såret og har en længsel mod noget andet og mere behageligt. Dette gælder som regel begge parter i parterapi, men kan komme til udtryk på forskellige måder.

Med det udgangspunkt sætter parret sig i stolen. Måske den ene (lidt) mere villig end den anden. Måske den ene tænker, det er den anden, der skal lære noget og gøre noget andet.

Målet med parterapi

Når I starter i parterapi kigger vi først på, hvad der har bragt jer til terapien og hvad målet er. Terapi er oftest fordi der implicit ligger et ønske om en forandring af den nuværende situation. Hvad er det, der skal forandres? Hvori skal forandringen bestå, og hvem bærer ansvaret for forandringen? (hint; det gør begge)

Det parterapeutiske rum

Det terapeutiske giver mulighed for at kunne gøre noget andet. Høre på en anden måde, komme til orde på en anden måde, opleve sin partner på en anden måde. At skulle fortælle til en parterapeut og høre sin partner fortælle giver et nyt perspektiv. Intentioner og nuancer kan høres eller udtrykkes på andre måder end i diskussionerne hjemme, hvor det kan køre fast i samme negative rille.

Det parterapeutiske rum er også det det, hvor våbnene lægges. Det er neutral grund og formålet er ikke at fortsætte beskydningen, men at være nysgerrig, åben, lyttende.

Målet med parterapi er at få nye indsigter om sig selv, den anden og parforholdet. Til det skal vi bruge nysgerrighed og velvilje frem for stikpiller og angreb.

Dynamikkerne - de gode og de mindre gode

Alle parforhold har deres egne dynamikker og logikker. Nogle er velfungerende. Nogle er ikke og har mere præg af afvikling end udvikling. Vi kigger på det hele i parterapien.

Dynamikkerne bidrager begge til. Hvad bliver derfor hver jeres ansvar for at ændre dem, der ikke fungerer produktivt? Man kan ikke lade den ene i parforholdet lave arbejdet. Men man kan hjælpe hinanden, give en hestesko og bryde mønstrene, der sætter skub i dynamikkerne.

Ærlighed

Parterapi handler om at være ærlig. Både over for sig selv, den anden og parforholdet. Ærlighed er ikke altid nemt og nogle gange skal vi grave dybt for at komme i kontakt med den. Vi kan - for at gardere os - komme til at redigere, forklejne eller fortie vores følelser. Ærlighed kan være sårbart, fordi der kan komme noget mere på spil. Men vi rykker ikke, hverken personligt eller i parforholdet, hvis vi ikke kan (eller tør) være ærlige.

Ansvaret

Når vi kigger ærligt og sanddrueligt på os selv og vores parforhold, kan vi også tage ansvar for det, der er vores og lade den anden om sit.

Vi kan se vores projektioner rettet mod den anden og tage dem hjem til os selv. Parforholdet er en optimal arena for at se, hvor vi trigges mest. Det kan aktivere gammelt stof, men det bliver til hver en tid os selv, der er ansvarlige for vores stof, vores erfaringer og vores liv.

Hvad i mødet med min partner, skal jeg lære om mig selv? Hvad skal jeg tage ansvar for? Parforholdet kan blive en effektiv vej til personlig udvikling.

Parterapeutens arbejde

Parterapeuten er ikke overdommeren, der fortæller, hvad der er rigtigt eller forkert. Det er heller ikke kærlighedsoraklet eller moralens vogter.

Parterapeutens opgave er, at sikre et rum, hvor begge høres og at hjælpe begge parter til at kommunikere bedst muligt. Parterapeuten stiller spørgsmål. De nye, de velkendte, de ubekvemme, dem fra andre perspektiver.

Parterapeuten oversætter, tilbyder sprog og skaber forbindelser dér, hvor forbindelsen er brudt.

Parterapi er hårdt arbejde. Men frugten der høstes er langvaring og velsmagende.