
Psykoterapeut & parterapeut
Østerbro - København
Når du har brug for en fortrolig samtalepartner
Terapeut med speciale i relationer
Jeg er psykoterapeut MPF og parterapeut. Derudover er jeg uddannet cand.mag. og har arbejdet over 15 år som underviser for både voksne og unge og otte år som voldsrådgiver for voldsudsatte og pårørende.
Menneskets udvikling har jeg på forskellig vis altid haft fokus på, både som psykoterapeut, parterapeut, voldsrådgiver og underviser.
Jeg er optaget af at skabe rum til udvikling og læring. Jeg tror på, at vi alle har uudlevede potentialer, og at de i terapien kan bevidstgøres og integreres i vores daglige liv.
Udviklingsvejene er mange. De kan gå gennem sind, krop, ånd, drømme. At være i en udviklingsproces er en kreativ undersøgelse af det, der er, dér, hvor det kommer til syne.
Jeg har erfaring med at arbejde med voksne og unge i individuel terapi og parterapi, voldsudsatte kvinder og pårørende samt udsatte unge. Endelig laver jeg også parterapi for mennesker i nære relationer, som ikke er par.
Den tillidsfulde og meningsfulde relation, har altid været centralt i mit arbejde. Det giver den bedste mulighed for udvikling.
Den nærværende samtale har været den røde tråd gennem alt, jeg har beskæftiget mig med.

Uddannelser
-
Aktionsforskning v/Dansk Psykoterapeut Forening
-
Parterapi i praksis v/Steen og Kirsten Degn
-
Den mytiske hårdknude v/Jytte Vikkelsøe
-
Psykoterapeut MPF v/ ID Academy
-
Dispuk - kursus i narrative tilgange
-
PD som læselærer
-
Master i dansk som andetsprog
-
Cand. mag. i italiensk sprog, litteratur og kultur & nordisk sprog og litteratur